Faaborg-Midtfyn Kommune
 
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hovedstruktur og retningslinjer

 Retningslinjer
 Forstæderne
 Landbrugslandet
 Skov- og bakkelandet
 Det Maritime Sydfyn
 Motorvejsbåndet

Du er her: Forside Hovedstruktur og retningslinjer Byerne og landdistrikterne

Byerne og landdistrikternes samarbejde og roller

Byer i øget og skarp konkurrence

Byernes muligheder for at tiltrække nye borgere eller nye erhverv har de senere år ændret sig markant. Behovet for et stort arbejdskraftopland med en veluddannet arbejdskraft har i stigende omfang betydning for virksomheders konkurrenceevne, og det betyder, at de i højere grad lokaliserer sig og koncentrerer sig i områder og byer, hvor der er en god adgang til den fornødne arbejdskraft og ekspertise.

Tendensen er global, hvilket vil sige, at virksomhederne også gerne flytter til udlandet, hvis det er der den nødvendige viden og arbejdskraft er. Tilflytning til såvel mindre byer som store byer giver derfor ikke længere sig selv, og derfor er byerne uanset størrelse og beliggenhed i stigende omfang i indbyrdes konkurrence om erhverv og bosætning men også gensidigt afhængige af hinanden indenfor en større byregion som eksempelvis Fyn. Mere herom i afsnittet Faaborg-Midtfyn i international, national og regional sammenhæng.

Analyser af flyttemønstre viser, at det især er de unge, der flytter hyppigst, og at folk er væsentligt mindre motiveret til at flytte, når de har fået børn og købt deres første bolig. Derfor er de unge familier en afgørende målgruppe i konkurrencen om tilflytning og bosætning.

I dag bryder en stor del af de unge op og flytter til en større uddannelsesby, og når de unge familier skal etablere sig og f.eks. købe deres første bolig, er der stor frihed til at vælge, hvor man vil bo, og det behøver ikke nødvendigvis at være helt tæt på arbejdspladsen.

Friheden til at vælge betyder også, at byerne er på valg og må konkurrere om at være attraktive som bosætningsbyer. Den stigende konkurrence betyder, at kommunen som myndighed ikke alene kan sikre områdets og byernes konkurrenceevne som bosætningsbyer, og derfor bliver lokale kræfters evne til at løfte udviklingen også i stigende omfang afgørende for de enkelte områders og byers udvikling. Der er mange eksempler på, at både store og mindre byer, der udvikler deres attraktivitet, får skabt en god befolkningsudvikling og trækker deres opland med op. Der er også eksempler på at byer, der mister attraktivitet, kommer ind i en negativ udviklingsspiral og trækker oplandet ned.

Samlet betyder drivkræfterne i befolknings- og erhvervsudviklingen, at det er vigtigt dels at Fyn arbejder sammen om at skabe grundlaget for tilflytning til Fyn, og dels internt i kommunen at sikre servicetilbud af en god kvalitet og at prioritere og understøtte en udvikling, der styrker byernes individuelle kvaliteter og udviklingsmuligheder.

En stærk enhed af byer med forskellig styrke

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der mange små og større byer, der har hver deres kvaliteter og kan spille forskellige roller i udviklingen af Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kommunen er delt op i 5 områder med hvert sit markante særpræg, der taler til forskellige ønsker til bolig, livsform og erhverv. I alle 5 områder skal der selvfølgelig planlægges for det almindelige behov for boliger, lokale erhverv mv., men der skal samtidig arbejdes på at underbygge områdernes forskellighed og profilering, så de 5 områder kan dække forskellige behov og målgrupper.

Forstæderne

Den nordlige del af kommunen rummer forstæderne - Årslev, Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse, Nr. Søby, Ferritslev, Rolfsted, Allested, Vejle og Nr. Broby - der ligger som en perlerække af byer langs grænsen til Odense Kommune.

Byerne i forstæderne har haft kraftig vækst i indbyggertallet og betydeligt boligbyggeri de senere år. Den positive udvikling har potentiale til at fortsætte, såfremt der fortsat udvikles på deres aktivitet. Dette særligt set i lyset af etableringen af det nye Sygehus syd for Odense og udvidelsen af forskerparken og SDU, men også den nye letbane i Odense vil have betydning for især Årslev, da der etableres mulighed for skift mellem letbane og Svendborgbanen.

Profilen på tilflyttere til forstæderne er typisk unge familier, som køber deres første bolig, og som lige har eller står foran at stifte familie. En del kommer fra Odense og mange har for nyligt færdiggjort deres uddannelse.

Pasning og aktiviteter for børn, velfungerende skoler og trygge rammer om familien i det hele taget er i højsædet. Tiden er knap for de unge familier, og økonomien er ofte presset.

Det er en stor fordel for de unge familier at bo i et velfungerende samfund med nærhed til hverdagsservice, som bl.a. omfatter lokale indkøbsmuligheder (især dagligvarer), børnepasning, skole og fritids- og sportsaktiviteter, og der skal lægges vægt på trafiksikkerheden. Let adgang til et stort arbejdsmarked har stor betydning, og boligpriserne skal være overkommelige samtidig med, at den individuelle trend gerne må sætte sit præg på boligerne.

Udfordringen for forstæderne er at sikre, at byernes kvalitet og servicetilbud udvikles i takt med deres hurtige vækst. Helhedsplanen for Årslev skal bidrage hertil.

Årslev er den største af forstadsbyerne – og her er der et beskedent butiksudbud set i forhold til byens størrelse. Da byen forventeligt vil blive ved med at vokse, så vurderes det, at dannelsen af et egentligt bymidtemiljø, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig og samtidig virke som et samlingssted for byens borgere vil styrke byens konkurrenceevne nu og i fremtiden. Årslev kan blive en by, hvor arkitektur og byplanlægning giver byen kvalitet og identitet som "den nye tids by", der har andre kvaliteter end købstæder og stationsbyer. Tilsvarende er der behov for at styrke byens grønne kvaliteter i form af adgang til naturområder, skove mv. i byens nærområde. Udbygningen af Årslev vil følge de overordnede principper i Årslev Helhedsplan – den grønne plan, der forbinder den eksisterende by, naturen, landskabet og de nye bydele med grønne læbælter og grønne stiforbindelser. Tilsvarende Årslev har forstadsbyerne Nr. Lyndelse, Nr. Søby, Ferritslev, Rolfsted, Allested/Vejle og Nr. Broby, et udviklingspotentiale der er behov for at styrke gennem målrettet udvikling af bykvaliteterne.

Landbrugslandet

I midten af kommunen ligger Landbrugslandet, hvor landbrugserhvervet præger området mellem byerne. Ringe ligger i centrum af landbrugslandet, med Ryslinge, Kværndrup, Gislev og Espe som mindre byer samt et større antal landsbyer. Befolkningsudviklingen i Landbrugslandet varierer fra høj vækst i Ringe, Kværndrup og til dels Espe til Ryslinge og Gislev, der haft tilbagegang.

I Landbrugslandet er der lige som i forstæderne gode muligheder for unge familier, der lægger vægt på samme kvaliteter som i forstæderne, men accepterer lidt længere transporttid til Odense.

Midt i Landbrugslandet ligger Ringe, som har kraftig vækst og har høj bykvalitet med bl.a. god dækning med butikker, service, kultur mv., der servicerer hele det lokale opland.

I Landbrugslandet  er der mulighed for at bo "ude på landet" til billige penge, tæt på en attraktiv handels- og serviceby som Ringe og med stor personlig frihed til at dyrke sine interesser.

En god bolig til fornuftige penge, en velfungerende by som Ringe og nærhed til grønne omgivelser er en væsentlig profil på boliger i Landbrugslandet. Se også afsnit om Motorvejsbåndet.

Skov- og bakkelandet

Skov- og bakkelandet mod syd byder på Fyns største skove og søer og et smukt bakket landskab. Byerne i Skov- og bakkelandet er mindre end i de øvrige områder, men flere af byerne har høj kvalitet. Byerne i området har haft uforandret udvikling i indbyggertallet de sidste 10 år.

Motiverne til at vælge at bo i Skov- og bakkelandet vil på de profilskabende dele af boligmarkedet være styret af følelser knyttet til naturen, aktiv friluftsliv, de små trygge og overskuelige bysamfund, eller ønsker om fred og ro, der også kendetegner Skov- og bakkelandet, og så betyder det mindre, at afstandene til Odense mv. er lidt større.

Skov- og bakkelandet skal selvfølgelig have et "almindeligt" udbud af boliger, men der skal fremover også lægges vægt på profilskabende byudvikling. Der skal arbejdes på at udbyde bykvaliteter og boligformer, der spiller på områdets naturprofil f.eks. nye boligområder udformet som skovparceller med træhusbyggeri, eller det kan være forbedring af de rekreative muligheder som f.eks. stier, ridestier og lejrpladser til glæde for både lokale og naturinteresserede i hele kommunen mv.

Udviklingen i Skov- og bakkelandet går langsommere end i forstæderne og til dels i Landbrugslandet, og derfor er det vigtigt, at investeringer i naturen og aktiviteter og tilgængelighed til naturen ses som et bidrag til at fastholde værdien i de eksisterende bysamfund. Åbningen af den nye ridesti, etableringen af banestien mellem Ringe og Korinth og udviklingen af Faaborg Outdoor Event er eksempler på det.

Det maritime Sydfyn

Det maritime Sydfyn byder på attraktive bymiljøer med nærheden til vandet og bakkerne i baglandet som det samlende element. Bymiljøerne spænder fra det unikke købstadsmiljø i Faaborg, til mindre byer med flotte udsigter over øhavet og videre til Lyø, Bjørnø og Avernakø og landsbyer med unikke kvaliteter som f.eks. Dyreborg og Falsled.

Det maritime Sydfyn henvender sig til folk, der sætter pris på områdets helt unikke kvaliteter. Den profilskabende tilflytterprofil er familier med gode indtægter. Børnene er ofte flyttet hjemmefra, og der vil i mange tilfælde være tale om at etablere sig i "drømmehuset" efter måske at have boet mere "rationelt" i Odense eller forstæderne, mens børnene har boet hjemme. Målgruppen stiller store krav til boligen og omgivelserne med vægt på kvalitet og det individuelle præg. Der tegner sig også en udvikling med "deltidsboliger" for folk, der ønsker at kombinere en helårsbolig i området med eksempelvis en lejlighed i en større by.

Det maritime Sydfyn skal herudover udvikle sit potentiale for turisme både for overnattende turister og endagsgæster. Det maritime Sydfyn skal endvidere udnytte sit potentiale for erhverv, der knytter sig til turisme, f.eks. inden for restauration, kunsthåndværk, butikker mv. - og potentialet for vidensorienterede byerhverv, hvor omgivelsernes kvalitet spiller en større rolle end at ligge midt i en stor by eller tæt på en motorvej.

Motorvejsbåndet

På tværs af de trygge forstæder og Landbrugslandet går Motorvejsbåndet, som omfatter Årslev, Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse, Nr. Søby, Ringe, Ryslinge og Kværndrup. Væksten i indbyggertal i byerne i Motorvejsbåndet er på niveau med væksten i forstæderne. Motorvejsbåndet kendetegnes også ved, at det primært er her, der tages nye arealer i anvendelse til  erhvervsudvikling.

I Motorvejsbåndets byer er der let adgang til et stort arbejdsmarked i Odense, Svendborg, Jylland og Sjælland, som giver byerne et bosætningspotentiale, hvilket også understreges af, at stort set alle disse byer har vækst i tilflytningen. På grund af motorvejsnærheden skal udvikling for erhverv, der lægger vægt på god tilgængelighed have høj prioritet.

De to hovedbyer

Faaborg og Ringe er kommunens to hovedbyer. Fælles for Faaborg og Ringe er, at de dækker hver sin del af kommunen med de former for service-, sundheds- og kulturtilbud, der kræver et større befolkningsgrundlag end de øvrige byer har. Kun Faaborg og Ringe har større handelsmiljøer med et bredt dækkende udvalg af butikker, læger, tandlæger, gymnasium, biograf, svømmehal, bibliotek, museer, børnehaver, skole med overbygning m.v. Styrkelse af disse to byers servicetilbud og øvrige bykvaliteter i konkurrencen med tilsvarende og større byer på Fyn er afgørende for stor set hele kommunens borgere.

Samtidig er Faaborg og Ringe to meget forskellige byer. Alene deres historie og beliggenhed giver forskellige forudsætninger for at spille rollen som hovedby.

Faaborg som hovedby

Hovedopgaven i Faaborg vil være at fastholde linien for byens udvikling, der blev lagt i Masterplan Faaborg. Faaborgs udvikling skal skabes gennem udnyttelse af de åbenlyse kvaliteter, byen og bylandskabet rummer.

Målene for befolkningsudviklingen er, at Faaborg skal vende den svage tilbagegang de sidste 10 år til uændret og helst voksende befolkningstal.

Faaborg skal selvfølgelig have et grundlæggende udbud inden for almindelige boliger, erhvervslokaliseringsmuligheder mv., men målet er også, at Faaborg skal udvikle en markant kvalitetsprofil, der retter sig mod folk, der gerne vil bo meget attraktivt heltids eller deltids, mod erhverv, der ønsker smukke omgivelser, og mod turister - både overnattende og endagsturister - der tiltrækkes af bymiljøet, Øhavet, bakkerne og de dertil hørende gode muligheder for en oplevelsesrig ferie.

Faaborg bymidte skal styrkes gennem en række ambitiøse satsninger. Blandt de mange initiativer er renovering af Helios til et nyt kulturhus, renovering af Byskolen, udvikling af Faaborg Fritidscenter herunder også nyt vandrehjem, etablering af nyt havnebad og Blåt Støttepunkt til Øhavets småbådssejlere, nye etableringsmuligheder for byerhverv, nye muligheder for boligbyggeri, byforskønnelsesinitiativer mv. Ikke mindst er der behov for at tilskynde til bygningsrenoveringer i centrale dele af byen. Alt sammen skal styrke Faaborgs profil og tiltrækningskraft som kultur- og oplevelsesby og generere udvikling inden for bosætning, byorienterede erhverv og turisme. De nye attraktioner skal skabe mere liv i bymidten og samtidig skal handelsmiljøets attraktivitet forbedres ved frem over at samle butikkerne mere om strøg- og havneområdet.

I kanten af Faaborg udlægges nye attraktive boligområder med flotte udsigter, nærhed til skov mv., og mod vest udlægges arealer til et nyt feriecenter.

Ringe som hovedby

Der skal satses på i vidt omfang at realisere Masterplan Ringe, der lægger vægt på at udnytte Ringes fordelagtige beliggenhed ved motorvejen mellem Odense og Svendborg. Det er målet, at den stærke vækst i Ringe de senere år skal fortsætte, så Ringe kan forstærke sin position som hovedby i kommunens nordlige del og være et attraktivt, lokalt alternativ til Odense og Svendborg som servicebyer. Ifølge prognoser kan Ringe påregne en befolkningsvækst på ca. 19% over de næste 12 år

Ringe har en god og velplanlagt struktur, som skal fastholdes i fremtidens byudvikling. Der er en attraktiv og velstruktureret bymidte, der er god adskillelse mellem erhverv og boliger, og den grønne kile omkring Ringe Sø giver nærhed til grønne områder og deler byområdet op i overskuelige enheder.

Ringe skal udbygges med boligområder, der kan konkurrere med udbuddet i Odense og Svendborg og imødekomme den vækst, som byen har mulighed for at få. En stor del af boligbyggeriet forventes fortsat at blive parcelhuse, men der skal også arbejdes på at skabe et mere differentieret boligmarked med f.eks. tætte og bynære boligformer. Åbning af ny byudviklingsretning mod syd skaber mulighed for i løbet af en årrække at tilføre boligudviklingen nye kvaliteter. Udviklingen i erhvervsområdet ved motorvejen skal fortsætte med fokus på erhverv med transportbehov, miljøbelastninger mv. Målene for udviklingen af Ringes erhvervsliv omfatter også byerhverv, som der kan skabes bedre muligheder for gennem byomdannelse mv.

Ringe skal også udvikle sit kulturelle miljø og sit unge miljø, og her skal et kommende kulturhus bidrage til at skabe gode rammer for kulturen og for unges trivsel og udvikling i byen. Det er også væsentligt, at byens idrætsliv fortsat udvikles og det skal først og fremmest ske omkring Midtfyns Fritidscenter.

Netværk af lokalbyer

Ud over de 2 hovedbyer udpeger kommuneplanen 4 større og 9 mindre lokalbyer, hvor der planlægges for en egentlig byudvikling.

De større lokalbyer er Årslev, Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse, Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. De 4 byer har mere end 1.500 indbyggere. Der er et godt lokalt udbud af den lokale, daglige service som f.eks. børnepasningsmuligheder, skole, idrætshal, boldbaner og ældrecenter, og der er et bredt dagligvareudbud i form af mindst ét supermarked og et antal discountbutikker mv. De større lokalbyer skal kunne modtage en større fremtidig byvækst til boliger, og der skal være passende muligheder for erhvervsbyggeri i de større lokalbyer. Flere af de større lokalbyer har behov for byforskønnelse. Områdefornyelsen i Ryslinge er netop færdigt, og Kværndrup vil i løbet af de næste 3 år få samme løft.

Som den klart største lokalby har Årslev særlige udviklingsbehov. Årslev er vokset hurtigt, men byens butikker, service mv. er ikke fulgt med. Årslev helhedsplan peger på, at der skal arbejdes på at skabe et egentligt bycentrum i Årslev, hvor byens butikker og servicetilbud kan samle sig. Herudover skal Årslev fortsat udbygges med boliger og erhverv med motorvejsnær beliggenhed.

De mindre lokalbyer er Allested/Vejle, Brobyværk, Espe, Gislev, Horne, Korinth, Nr. Broby, Ferritslev, Rolfsted og V. Aaby, som har mellem 500 og 1.500 indbyggere. Byerne har de mest basale lokale service som skole, mindst én dagligvarebutik, boldbaner mv. I de mindre lokalbyer planlægges der for byvækst til boliger i mindre omfang afpasset byernes størrelse og den forventede efterspørgsel.

Byudviklingsområdernes størrelse er i både de større og mindre lokalbyer tilpasset forventningerne til vækst i de enkelte byer.

Hvis det viser sig, at der er en større efterspørgsel efter nye byggegrunde end forventet, så skal der hurtigst muligt udpeges nye udviklingsområder.

I nogle lokalbyer er der behov for byfornyelse, der giver byen et løft i forhold til at tiltrække nye beboere. Her kan være tale om vidt forskellige behov. Læs mere om byfornyelse i afsnittet nedenfor om landsbyerne.

Landsbyerne

Der er ca. 64 landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune, som varierer fra store landsbyer til meget små byer.

Flere af landsbyerne har skole og gode forudsætninger for større byudvikling. Andre steder er byudviklingsmulighederne mere beskedne. Landsbyerne er en vigtig ressource i bosætningspolitikken, da de kan opfylde behov, som de større byer ikke kan tilgodese.

Der skal derfor arbejdes på at forbedre kvaliteten af landsbymiljøerne. Der er dog stor forskel på behovet for et kvalitetsløft. Kommunalbestyrelsen er meget bevidst om, at mange landsbyers udviklingspotentiale og fremtid vil være afhængig af, om de får løftet og moderniseret landsbymiljøet. I nogle landsbyer kan en beplantning langs hovedvejen, maling af husfacader i varme farver m.v. være tilstrækkeligt. I andre byer kan det være nok at nedrive enkelte faldefærdige bygninger og give mulighed for opførsel af nye. Men der er også landsbyer, der har behov for en mere gennemgribende byforskønnelse. Der er derfor stor forskel på, hvad de enkelte landsbyer har behov for, og hvad de selv kan gøre for at løfte landsbymiljøet. Kommunalbestyrelsen har igangsat arbejdet med byfornyelse og byforskønnelse af Ryslinge er færdigt i 2012 og byforskønnelsen af Kværndrup igangsættes samme år. Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at landsbymiljøerne udvikler sig tidssvarende og vil derfor indenfor hvert 4 år foretage en vurdering af landsbyernes byfornyelsesbehov. Samtidig vil kommunalbestyrelsen opfordre landsbyerne til at drøfte deres egne muligheder for at løfte og vedligeholde landsbymiljøerne eksempelvis ved revisionen af landsbyernes udviklingsplaner.

Kommuneplanen giver alle landsbyer mulighed for byudvikling i beskedent omfang. Nybyggeri, som f.eks. kan være "landsbyhuse", skal indpasses godt i landsbyens struktur f.eks. som huludfyldning. Landsbyerne skal ligesom byerne udvikle sig som sammenhængende byer og inde fra og ud.

 


Retningslinjer