Faaborg-Midtfyn Kommune
 
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hovedstruktur og retningslinjer

 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone
 Jordbrug
Kommunalbestyrelsens mål
Handlinger
Retningslinjer
Redegørelse
Det siger loven
Statslige interesser
 Skovrejsning
 Råstoffer

Du er her: Forside Hovedstruktur og retningslinjer Byggeri og erhverv i det åbne land Jordbrug Redegørelse

Redegørelse


Uddybning af retningslinjerne

Kommunernes jordbrugsplanlægning omfatter:

  • Udpegning af særligt værdifuldt landbrugsareal
  • Udpegning af lokaliseringsområder for særligt store husdyrbrug
  • Placering af biogasanlæg. Se afsnittet om Biogas.

Formålet med denne planlægning er, at jordbrugets arealinteresser inddrages i kommuneplanen i lige så høj grad som kommuneplanens traditionelle temaer som f.eks. skovrejsning, råstofgravning og byvækst.

Alle konkrete hensyn varetages dog fortsat i enkeltsagsbehandlingen. Således er der med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder og lokaliseringsområder til store husdyrbrug ikke på forhånd taget stilling til den nødvendige enkeltsagsbehandling efter bl.a. miljø-, natur- og byggelovgivning.

Ved jordbrugsmæssige arealinteresser forstås interesser, der er knyttet til udøvelsen af landbrugs- og skovbrugserhvervet samt væksthuse. Skovbrugets interesser håndteres dog i vidt omgang i afsnittet om Skovrejsning.

Jordbrugsanalyser

Faaborg-Midtfyn Kommune har på baggrund af jordbrugsanalyser fra Statsforvaltningen udarbejdet en  jordbrugsanalyse (2.4 MB). Analysen har primært bidraget til at beskrive diversiteten i det Faaborg-Midtfynske jordbrugserhverv. Jordbrugsanalysen er endvidere anvendt som baggrund for jordbrugsplanlægningen, hvor den beskriver præmissen for planlægningsopgaven.

Land- og skovbruget dækker den største del af kommunen areal:

  • Ca 13% af kommunens areal er dækket af skov.
  • Ca. 61% af kommunens areal er landbrugsjord.
  • Ca. 0,05% af kommunens areal er væksthusareal Landbrugsjorden udgøres af areal til planteavl, grovfoder til husdyr, bær og frugt, plantage, græsning og grøntsager.
Særligt værdifuldt landbrugsareal

Al landbrugsjord er værdifuld. Men det kan være særligt værdifuld til vidt forskellige landbrugsmæssige formål. Hvor små sydvendte jordlodder der ligger i læ kan være særligt værdifulde for bæravleren, er store flade og rektangulære marker særligt værdifulde for planteavleren. Med udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder ønsker kommunen at favne alle de typer landbrug, der driver erhverv i kommunen.

Som eksempel fremgår det af  jordbrugsanalysen (2.4 MB), at tætheden af kulturhistoriske elementer er særligt stor i dele af kommunens sydlige del, og at landbrugsudviklingen derfor skal ske under hensyntagen til denne struktur. Disse områder kan være særligt egnede til små og mere hobbyprægede landbrug og specialiserede landbrug, hvor behovet for store marker og store landbrugsbygninger er mindre. I modsætning hertil er den centrale og østlige del af kommunen præget af store sammenhængende dyrkede flader som efterspørges af planteavlerne. Tætheden af naturarealer er særlig stor i tre bånd tværs over kommunen: Øst-vest hen over Svanninge Bakker og De Fynske Alper, nord-syd langs Odense Ådal og sydvest-nordøst langs Sallinge Ås og Gislev Smeltevandsdal. I de områder kan det måske være vanskeligt at indpasse større husdyrproduktioner, mens områderne kan være velegnede til naturplejeproduktion. Dermed kan arealer der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder ikke som udgangspunkt rumme alle typer landbrugsproduktion. Der vil altid være en områdespecifik situation, som kan kræve særlige hensyn.

Jordbrugssektoren er af væsentlig samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for det fynske område. Derfor udpeges 27.000 ha af kommunens areal til særligt værdifuldt landbrugsområde. Det skal dog i den forbindelse gøres klart, at der med kommuneplanen planlægges for en 12-årig periode og der sker en revision hver 4. år, hvor større eller mindre justeringer kan finde sted, se afsnittet om hensyn til andre planer nedenfor.

Udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder

Præmissen for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder har taget udgangspunkt i, at alt areal, der i dag anvendes til landbrug, må betragtes som værdifuldt. Der er dog arealer, som i fremtiden er uforeneligt med landbrug, og som derfor er trukket ud. Det er fx byer, veje, områder til råstofgravning, beskyttede naturarealer og søer, fredskov, vådområder, lavbundsarealer, internationale naturbeskyttelsesområder, strande og kyster mv. Dernæst er der arealer som har potentialer for bosætning og turismeudvikling eller som rummer et større sammenhængende net af kulturarv eller kulturmiljøer. Disse arealer er ikke uforenelige med en jordbrugsmæssig anvendelse, men der kan ikke peges positivt på, at disse arealer kan tilbyde en investeringssikkerhed for landbruget. Arealerne vil sandsynligvis forblive landbrugsarealer, men rummer altså andre hensyn, som også skal varetages med kommuneplanen. Dernæst er der arealer som rummer en risiko for at arealanvendelsen ændres. Det er fx byernes byvækstretninger, arealer indenfor 300 m til landsbyer og byer, samt arealer indenfor 500 m af kommunens større byer – Ringe, Årslev, Faaborg og Nr. Lyndelse. Det tilkendegives i retningslinjerne, at kommunen vil værne om landbrugsejendomme af en levedygtig størrelse. Hvis disses arealer alligevel må inddrages til andre formål kan redskaber som jordfordeling tages i brug.

Skovrejsningsområder og fredskovsarealer angiver interesseområder for skovbruget. Det kan samtidig være områder, hvor en beskyttelse af grundvandet er nødvendig eller områder med særlige rekreative interesser, fx bynære områder. Skovrejsningsområder kan dog samtidig være udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder. Når et område med denne overlappende "dobbeltudpegning" overgår til skovrejsning, vil det ved først kommende lejlighed rettes, så det ikke længere er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde.

Der kan være såvel gode landbrugsarealer som skovbrugsarealer beliggende udenfor det særligt værdifulde landbrugsområder. I disse tilfælde vil området være omfattet af andre interesser der gør at skovbrug eller landbrug i fremtiden kan være uforenelig med anvendelsen til landbrug. Det kunne f.eks. være råstofgravning.

Områder til store husdyrbrug

Generelt er strukturudviklingen i Danmark gået i retning af stadig større og mere intensive brug, især inden for svineproduktion. Denne nye type landbrugsbyggeri kan i omfang og størrelse stille særlige krav til infrastruktur, indpasning i landskabet og hensyntagen til naboer og natur- og miljøværdier. Derfor er det relevant i forbindelse med kommuneplanlægningen at udpege de områder, der i fremtiden mest hensigtsmæssigt vil kunne rumme de store husdyrproduktioner med mere end 500 dyreenheder. Det er områder, hvor netop beliggenheden kan understøtte virksomhedens størrelse og fortsatte udvikling. Jordbrugserhvervet peger på at tilgængelighed og nærhed til effektiv infrastruktur, bliver særlig vigtige parametre for disse store virksomheder fremadrettet.

På den baggrund er Landbrugslandet og Motorvejsbåndet udpeget som lokaliseringsområder for store husdyrbrug.

Midt i Landbrugslandet og Motorvejsbåndet ligger Ringe, som er en af kommunens hovedbyer. Yderligere ligger Årslev, Nr. Lyndelse og Ryslinge indenfor udpegningen. Med udpegningen af netop Landbrugslandet og Motorvejsbåndet, er det ikke intentionen at store husdyrbrug skal udvikle sig tæt på byerne. Den hensigtsmæssige nærhed til byerne afgøres i den konkrete situation. Men eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt at placere et stort husdyrbrug i større erhvervsområder, mens det ikke er hensigtsmæssigt at placere anlæggene i byvækstretningen. De store husdyrbrug kan naturligvis fortsat udvikle sig i det åbne land, hvor kravene til afstand til beboelse mv. er overholdt. Princippet er, at disse to overordnede områdeudpegninger tilkendegiver kommunens ønsker til fremtidig placering af store husdyrbrug, men uden at der dermed er taget stilling til den nødvendige enkeltsagsbehandling af konkrete ansøgninger om udvidelse eller etablering af store husdyrbrug. Der kan derfor være lokaliteter, hvor nye store husdyrbrug ikke kan etableres  – på trods af, at lokaliteten liggen indenfor området udpeget som lokaliseringsområde for store husdyrbrug.

Det skal dog hertil bemærkes, at der omkring Kværndrup er en udfordring i forhold til størrelsen og kvaliteten af grundvandsressourcen, hvorfor denne del af motorvejsbåndet ikke er medtaget som lokaliseringsområde for store husdyrbrug.

Formålet med udpegningen af områder til store husdyrbrug er således, at sikre en hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger mv. i forhold til bl.a. infrastrukturen og i forhold til beskyttelsesinteresserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser. Der er alene tale om en positiv udpegning af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg (f.eks. stalde og maskinhuse) på store husdyrbrug, som ejere af husdyrbrug kan vælge at benytte sig af ved placering af driftsbygninger og driftsanlæg og hermed få større sikkerhed for investerings- og udviklingsmuligheder. Ejere af store husdyrbrug kan således på forhånd selv orientere sig i kommuneplanen om mulighederne for en hensigtsmæssig placering af fremtidigt byggeri på basis af en samlet planlægningsmæssig vurdering. Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte arealer. Dog forventes en mere effektiv sagsbehandling for husdyrbrug beliggende indenfor områderne for store husdyrbrug, der skal have en godkendelse i henhold til husdyrgodkendelsesloven.

Landbrugsbyggeriet i landskabet

Et særligt dilemma indenfor landbrugsudviklingen er varetagelsen af hensynet til landskabet, når landbrugets bygninger bliver stadig større. Ved investeringer i nye store brug bliver det ikke ualmindeligt at bedriftens bygninger samlet kommer op i mod 50.000 m² (5 ha). Det er bygningsstørrelser, der er fremmede i det historiske landbrugslandskab. Udvidelse og etablering af husdyrbrug over 75 dyreenheder kræver en miljøgodkendelse, og herunder vurdering af bygningernes landskabelige indpasning. Udvidelse at bygninger til planteavl vil derimod oftest ikke kræve en godkendelse. Dermed er det ikke sikkert, at der i forbindelse med opførelse af denne type bygninger sker en tilpasning til landskabet. Kommunen ønsker med retningslinjerne for varetagelsen af landskabelige hensyn (6.1.1-6.1.3) at der i forbindelsen med myndighedsbehandlingen tilvejebringes et materiale, der synliggør de landskabelige konsekvenser af de nye, store landbrugsbyggerier. Dette materiale kan omfatter visualiseringer, overvejelser om arkitektur, farver og placering i landskabet. Videncenter for landbrug har udarbejdet et vejledningsmateriale med gode råd om landskab og landbrugsbyggeri.

Vurderingen af landbrugsbygningernes samspil med de konkrete, landskabelige forhold tager udgangspunkt i den landskabskarakteranalyse, der er lavet for Faaborg-Midtfyn Kommune. Denne analyse opdeler kommunen i landskaber der skal hhv. beskyttes, vedligeholdes og ændres.

Tomme landbrugsbygninger og små landbrug

Til trods for at landbrugsstrukturen ændrer sig mod færre, men større landbrug, er landbrugsstrukturen stadig således sammensat, at 44% af det samlede landbrugsareal udgøres af landbrugsbedrifter på mindre end 30 ha. Det er landbrug hvor jorden langsomt sælges fra, og hvor den historiske gård eller husmandssted ligger tilbage med få tønder land. De landbrugsbygninger som en gang var nødvendige for driften af landbruget efterlades tomme, eller tages i brug til andre formål. Det er en vedblivende udfordring at finde anvendelse til de tomme landbrugsbygninger eller at få dem fjernet.

Hensyn til andre planer

Statens Vand- og Naturplaner

Staten udarbejder Vand- og Naturplaner. Formålet med planerne er at sikre vores vandmiljø (jf. Vandrammedirektivet) og vores natur (jf. Habitatdirektivet). På baggrund af disse planer er der udarbejdet handleplaner og jordbrugsplanlægningen er - i det omfang det på nuværende tidspunkt er muligt - koordineret med disse. Det må forventes, at der løbende vil ske tilretninger ift. vandplanernes indsatsprogram og prioriteringer. Dette vil ske som almindelige konsekvensrettelser i forbindelse med revisionen af kommuneplanen, som sker hvert 4. år.

Klimatilpasning

Det er fortsat en stor kommunal opgave at planlægge, hvorledes vi indretter vores byer, natur og infrastruktur på mere og kraftigere regn samt havvandsstigninger. Kommunens klimatilpasningsplan er på tidspunktet for revisionen af kommuneplanen ikke færdig, hvorfor en tilpasning af kommuneplanen i forhold til den kommende klimatilpasningsplan vil ske som et kommuneplantillæg. I den forbindelse kan der også ske konsekvensrettelser af særligt værdifulde landbrugsområder. Det vil sandsynligvis primært ske på øerne, nær kysten og indenfor udpegede lavbundsarealer.