Faaborg-Midtfyn Kommune
 
Faaborg-Midtfyn Kommune
Hovedstruktur og retningslinjer

 Landskaber
 Geologi
 Kulturarv
Kommunalbestyrelsens mål
Handlinger
Retningslinjer
Redegørelse
Det siger loven
Statslige interesser

Du er her: Forside Hovedstruktur og retningslinjer Kultur og landskab Kulturarv Redegørelse

Redegørelse


Uddybning af retningslinierne

Generelt

En stor del af de udpegede kulturmiljøer er ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i udpegningen og retningslinierne. En mindre del af kulturmiljøerne er omfattet af bevarende lokalplaner. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige giver kulturmiljøet med i det daglige. Med indsigt i og omtanke for kulturmiljøernes kvaliteter vil der ofte kunne træffes valg, der både tilgodeser bevaring og ny udvikling.

Det lokale kulturhistoriske museum skal inddrages i forbindelse med planlægning for arealer, der har kulturhistorisk værdi.

Bevaringsværdige bygninger

De fredede samt bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside. Retsvirkningen af udpegning af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er, at der indføres af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedrivning af de udpegede bygninger. Kommunen skal i forvejen efter anden lovgivning give tilladelse til nedrivning af samtlige bygninger i kommunen. Desuden giver udpegningen mulighed for, at der kan gives støtte til de bevaringsværdige bygninger via et lokalt bygningsforbedringsudvalg. Faaborg-Midtfyn Kommune har dog ikke nedsat et sådant udvalg.

Der er lavet et kommuneatlas med registrering af bevaringsværdige bygninger for den tidligere Faaborg Kommune. Der findes også bevaringsværdige bygninger i de tidligere kommuner Broby, Årslev, Ringe og Ryslinge, men disse bygninger er ikke kortlagt og registreret. Faaborg-Midtfyn Kommune arbejder videre frem mod en samlet kortlægning for hele kommunen.

Arkæologiske beskyttelsesområder

Områderne rummer en koncentration af forhistoriske og historiske kulturspor oftest skjult i jordlagene. Områderne kan ikke inddrages til byvækstformål eller til nye større tekniske anlæg. De kulturhistoriske interesser i øvrigt skal tillægges afgørende vægt ved sagsbehandling. Trusler i øvrigt mod områderne består typiske af forstyrrelser af mulige fundlag, samt i et vist omfang af udtørring. Områderne er følsomme for dybdepløjning, og det bør derfor undgås i områderne. Det sidste kan dog ikke reguleres af kommuneplanen.

Kulturhistoriske fund ved jordarbejde mv. Alle kulturhistoriske fund, der måtte dukke frem i forbindelse med jordarbejde mv. er beskyttet af museumslovens kap. 8, uanset om det sker inden for eller uden for de kulturhistoriske beskyttelsesområder. Det betyder, at såfremt der i forbindelse med jordarbejde konstateres skjulte fortidsminder, skal arbejdet standses, og det stedlige statsanerkendte arkæologiske museum kontaktes. For Faaborg-Midtfyn Kommune er det Odense Bys Museer. Såfremt museet vurdere, at der skal gennemføres arkæologiske undersøgelser, inden arbejdet kan genoptages, skal udgiften betales af bygherren.

Kulturmiljøer

Retningslinjerne for udpegede kulturmiljøer gælder også for udvidelse af eksisterende driftsbygninger samt etablering og placering af nye driftsbygninger til jordbrugserhvervet, såfremt der kræves zonetilladelse eller planlægning til dette byggeri.

Administration af retningslinierne skal ske på baggrund af udpegningsgrundlaget og konkrete bevaringsinteresser beskrevet for de enkelte kulturmiljøer:

Lyø by

Lyø By med ejerlav er udpeget. Den må betragtes som en særdeles velbevaret landsby med hele sin oprindelige struktur, bestående af det krogede, smalle gadeforløb, de gamle tofteskel med stengærder samt stjerneudskifningsskellene med levende hegn intakt. Endvidere ligger byens nuværende 22 gårde på deres oprindelige tomter.

Faldsled

Faldsled udgør et meget velbevaret landsbymiljø med de mange gamle og velbevarede bindingsværksbygninger omkring et samlet stykke af hovedtrafikåren, Assensvej og med kroen med dens markante beliggenhed og beplantninger med høje enkeltstående træer. Dele af Faldsled er desuden udpeget som kystkultur. Faldsled er oprindelig en bondeby, der i løbet af 1800 tallet blev forvandlet til en skipperby med havn og gode huse til de mange skippere og håndværkere tilknyttet skibsfarten. Den består af en arkitektonisk meget værdifuld bebyggelse fra omkring 1840 til 1880. Bebyggelsen er velholdt og har et fint helhedspræg.

Sdr. Broby

I Sdr. Broby rummer området langs Odense Å høje landskabelige, visuelle og kulturhistoriske værdier, og den gamle landsby er meget velbevaret som adelby, der ikke er anlagt ved udflytning.

Faaborg Søkøbstad

Faaborg Søkøbstad med Langelinie og den gamle havnefront med toldbod, flere pakhuse, købmandsgårde og haver fra 1700 og 1800 tallet er udpeget som kystkulturmiljø.

Dyreborg

Dyreborg har et meget velbevaret kystkulturmiljø med sammenhængende bebyggelse og endda med den sene tilføjelse som Ny Dyreborg. Der er desuden store rekreative værdier nær fiskerlejet med skov og strand. Det er vigtigt at fastholde bebyggelsens præg af fiskerleje. Området er sårbart over for f.eks. større nybyggeri og udbygning af havnen med marina.

Nakkebølle Sanatorium

Nakkebølle Sanatorium er et stilfuldt anlæg fra omkring 1900 med tilhørende park og skov, indbegrebet af et godt sanatoriebyggeri med særdeles høj rekreativ værdi.

Korshavn

Fiskernes havn Korshavn er en lille velbevaret havn med fiskeri.

Allested

I landsbyejerlavet Allested er en stor del af stjerneudskiftningshegnene bevaret. Dette sammen med et forholdsvis intakt vejforløb og andre interesser har gjort, at ejerlavet er vurderet som særligt bevaringsværdigt.

Østrupgård

Hovedgårdsejerlavet Østrupgård har en lang og karakteristisk udvikling. Selve Østrupgaard har i usædvanlig grad bevaret sin oprindelige karakter.

Arreskov

Arreskov udgør en sjælden anlægstype med en lang udviklingshistorie med mange karakteristika. Hovedgårdsejelavet er intakt bevaret til nutiden.

Brahestrolleborg

Ejerlavet Brahetrolleborg er endnu intakt bevaret og er ikke præget af nybebyggelse. Brahetrolleborg regnes for det bedst bevarede cisterciencerkloster i Danmark.

Andre områder med kulturhistorisk bevaringsinteresse

Der findes også andre kulturmiljøer uden for de udpegede særligt bevaringsværdige kulturmiljøer, hvor værdier fortjener beskyttelse/bevaring. For en del af disse, er der udarbejdet bevarende lokalplaner på linje med de særligt bevaringsværdige landsbyer. I en række lokalplaner for landsbyer er der desuden udpeget områder med bevaringsinteresser.

Kirkebeskyttelsesområder

De udpegede kirkebeskyttelsesområder bør friholdes for byggeri og anlæg mv., der forhindrer det frie udsyn til og fra de pågældende kirker, så de fremover stadig kan fremstå som markante elementer i landskabet. Det bemærkes at der i forbindelse med en lang række af kirkerne er så kaldte "Provst Exner" fredninger.

Retningslinje 6.3.4 supplerer Naturbeskyttelseslovens § 19 om beskyttelseslinier omkring kirker. Herefter må der ikke opføres bygninger med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 meter fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Fortidsminder og sten- og jorddiger

Fortidsminder som gravhøje, stensætninger mv. er fredede. Fortidsminder kan ses på Miljøportalen. Kulturstyrelsen er ansvarlig myndighed for registrering mv. Kommunen administrerer beskyttelsen efter natur- og museumsloven samt pleje og information om fortidsminder.

Alle stendiger og de fleste jorddiger er beskyttet efter museumsloven. Kulturarvsstyrelsen står for tilsyn og kommunen administrerer beskyttelsesbestemmelserne. De beskyttede diger kan ses på Miljøportalen.

Udpegningsgrundlag

Bevaringsværdige bygninger I Faaborg Kommuneatlas - Bevaringsværdier i byer og bygninger, 1992, er der lavet en kortlægning af bygningsmæssige bevaringsværdier i den gamle Faaborg Kommune. Alle bygninger fra før 1940 og enkelte fra perioden 1940-60 er registreret med en bevaringsværdi på en skala 1-9 efter SAVE- metode, der er lavet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (nu Naturstyrelsen). Der er ikke sket en tilsvarende udpegning i de øvrige tidligere kommuner, der nu indgår i Faaborg-Midtfyn Kommune. De fredede bygninger og de bevaringsværdige bygninger i kommunen kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.

Arkæologiske beskyttelsesområder

Arkæologiske beskyttelsesområder Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005. De omfatter vigtige kendte offermoser, bopladser, gravpladser etc., og rummer i alle tilfælde områder med stor koncentration af betydende kulturspor.

Kulturmiljøer

Arealudpegning er overført uændret fra Regionplan 2005, hvor der på baggrund af en række kriterier, sat af det tidligere Fyns Amt, som sådan var udpeget 23 særligt bevaringsværdige landsbyer, 11 særligt bevaringsværdige landsbyejerlav, 18 hovedgardsejerlav samt 60 særligt bevaringsværdige kystkulturmiljøer.

I det tidligere Fyns Amt blev der lavet en grundig registrering af herregårde, landsbyer og landsbyejerlav samt kystkulturmiljøer, og udpegningerne i regionplanen er foretaget på baggrund af dette omfattende materiale. En del af dette materiale er tilgængelig via hjemmesiden Historisk atlas for Fyn.

Kirkebeskyttelsesområder

Arealudpegningen er overført uændret fra Regionplan 2005. For at give en mere udstrakt beskyttelse af de udsigter til kirker, der stadig er åbne, var der i regionplanen udpeget beskyttelseszoner ved i alt 203 kirker i hele det tidligere amt. Grundlaget for udpegningen er dokumenteret af amtet og opbevares af Odense Bys Museer.