Faaborg-Midtfyn Kommune
 
Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer for lokalplanlægningen

Du er her: Forside Rammer for lokalplanlægningen Generelle rammebestemmelser

Generelle rammebestemmelser


Bemærk: De gennerelle rammebestemmelser suppleres med specifikke rammebestemmelser for specifikke områder.

De generelle rammer gælder for alle kommuneplanens rammeområder. Ud over disse generelle rammer er der til hvert rammeområde også specifikke bestemmelser, som retter sig mod det enkelte område. I de rammeområder hvor der er afvigelser fra de generelle rammer, vil det være de specifikke regler der gælder.

De generelle rammebestemmelser er opdelt i følgende afsnit:     

  1. Områdernes anvendelse
  2. Bebyggelsen omfang og placering, facader, skilte, bevaringsværdige bygninger m.v.
  3. Ubebyggede arealer, opholds- og friarealer, vej, parkering, sti, terræn m.v.
  4. Tekniske forhold, miljø, antenne, spildevand m.v.
  5. Detailhandel

Uanset rammebestemmelser og lokalplaner kan den forudgående eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom eller et område fortsætte som hidtil.

1. Områdernes anvendelse

C - Centerområde

Områderne skal anvendes til centerformål, dvs. butikker, liberale erhverv, servicevirksomhed, offentlige formål, boliger, parkering samt mindre, ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikkerne.

Bebyggelsens omfang, udformning, tæthed og funktion skal skabe et centermiljø, som svarer til byens størrelse og opland.

B - Boligområder

Boligområder skal anvendes til helårs boligformål. Boligområder kan rumme  de bebyggelsestyper, der er nævnt konkret i rammerne for hvert enkelt område.

Bebyggelsesformerne omfatter:

  • Åben-lav bebyggelse er boliger der ligger enkeltvis på grunde (fritliggende en-familiehuse). Der skal være minimum 700 m² grundareal pr. bolig.
  • Tæt-lav bebyggelse er tætliggende eller sammenbyggede boliger (dobbelt-, række-, kæde-, klyngehuse m.m.). Der skal være minimum 400 m² grundareal pr. bolig incl. fælles opholds-, vej- og parkeringsarealer. I tilknytning til hver enkelt bolig  skal der være et sammenhængende grundareal på minimum 250 m². Fritliggende boliger på grunde mindre end 700 m² betragtes også som tæt-lave bolig bebyggelse.
  • Etageboliger er f.eks. boligejendomme, hvor der som minimum er tre boliger over hinanden eller fire boliger, der ligger over og ved siden af hinanden.

Tæt-lave boliger og etagebebyggelse må kun opføres efter en samlet godkendt bebyggelsesplan for det pågældende område. Bebyggelsesplanen skal sikre at området disponeres hensigtsmæssigt.

I forbindelse med den detaljerede planlægning skal det sikres, at der er adgang til fælles lege- og opholdsarealer. Desuden skal sikres tilfredsstillende tilkørsels- og adgangsforhold samt tilstrækkeligt parkeringsareal.

For samtlige boligområder gælder, at områdets anvendelse fastlægges til boligformål med tilhørende fællesanlæg, som f.eks. fælleshuse, fælles carport/garageanlæg, cykelskure og affaldshuse.

Endvidere kan det tillades, at der på den enkelte ejendom drives sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder. Virksomheden må ikke ændre områdets karakter af boligområde og må ikke påføre omgivelserne ulemper. Virksomheden må ikke medføre behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom. Desuden må der ikke indrettes særlige personalefaciliteter, lager og oplag til virksomheden. Virksomhedstyper vil typisk være administration, frisør, dagpleje fysioterapi eller virksomhed hvor den ”aktive del” sker andre stedet.

I forbindelse med lokalplanlægningen kan der yderligere planlægges for tekniske anlæg (f.eks. pumpestationer, varmecentraler), institutioner og mindre butikker til områdets daglige forsyning.

BE - Blandede bolig og erhvervsområder

Blandede bolig- og erhvervsområder skal anvendes til boligformål i form af helårsboliger samt mindre erhvervsformål eller offentlige formål.

Der kan kun etableres erhverv inden for området under forudsætning af, at der er en bolig på ejendommen. Hvis særlige forhold gør sig gældende kan det tillades at der opstår mindre erhvervsvirksomheder uden bolig. Eksempelvis ved udstykning i forbindelse med generatiosskift eller inddragelse af boligarealet til erhverv. Grundstørrelsen må dog ikke overstige den typiske størrelse i området.

Mindre erhvervsformål kan omfatte håndværks- og serviceprægede virksomheder indenfor fremstilling, byggeri og anlæg, engroshandel osv. (lettere erhverv). I tilknytning til en produktionsvirksomhed kan etableres butik med salg af egne produkter. Butikken må kun udgøre en mindre del af virksomheden.

E – Erhvervsområder

Områderne skal anvendes til erhvervsformål.  Ved den detaljerede disponering af områderne, samt i forbindelse med godkendelse af virksomheder efter miljøloven, skal der tages vidtgående hensyn til miljøpåvirkningen af de tilgrænsende områder.  Virksomhederne må ikke påføre tilgrænsende områder væsentlige miljøgener i form af støv, røg, lugt, støj eller rystelser.

De enkelte erhvervsområder skal  søges opdelt således, at de indbyrdes miljøgener undgås mest muligt. Opdelingen sker ved angivelse af hvilke typer og størrelse virksomheder, der kan etableres i det pågældende område.

Erhvervskategorierne er vanskelige at fastlægge præcist, men nedenfor er en skematisk opdeling som er baseret på en vurdering af påvirkningen af omgivelserne og størrelsen af samt aktiviteten på virksomheden.

Klasse Beskrivelse Eksempler

Let

Bolig og Erhverv

Virksomheder skal være opmærksomme på at nærliggende boliger kan påvirke kravene til støj Liberale erhverv, kontorer, små værksteder (f.eks. elektronik), håndværkere og andre lign. mindre erhverv.

Middel

Erhverv med bolig

Virksomheder med støjende aktiviteter skal være opmærksomme på at nærliggende boliger kan påvirke kravene til støj Håndværksvirksomheder, visse service virksomheder, levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakkerier, maskinfabrikker og farve- og lakindustri¬virksomheder.

Tung

Erhverv uden bolig

Virksomheder med stærkt støjende aktiviteter skal være opmærksomme på at nærliggende boliger kan påvirke kravene til støj Betonfabrikker, asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier, medicinal- og pesticidproduktion og kraft- og stålvalseværker.

I erhvervsområder må der etableres offentlige funktioner, såfremt de ikke adskiller sig fra de i øvrigt tilladte erhvervstyper med hensyn til miljøfølsomhed og miljøbelastning.

På trods af bestemmelserne om maksimale bygningshøjder kan der, i særlige tilfælde, opføres skorstene, antenner eller andre bygningsdele af tilsvarende karakter i større højde i samtlige erhvervsområder, når det vurderes nødvendigt for virksomhedens drift.

Ved opsætning af tekniske anlæg som f.eks. større solcelleanlæg skal der hegnes med levende hegn omkring ejendommen/anlægget, således at der skærmes mod omkringliggende områder. Hegnet skal bestå af hjemmehørende arter, der får større højde end anlægget. Den maksimale højde for solcelleanlæg placeret på jorden er 3 m.

Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende. Dette kan ske via beplantning, befæstning  eller lignende.

I enkelte erhvervsområder kan der etableres butikker, som alene forhandler særlige pladskrævende varer. Se detailhandel. I tilknytning til en produktionsvirksomhed kan etableres butik med salg af egne produkter. Butikken må kun udgøre en mindre del af virksomheden.

O - Offentlige områder

Områderne skal anvendes til offentlige formål, det kan være i form af uddannelses-, sundheds-, kulturelle, administrative samt sociale formål.

For samtlige områder udlagt til offentlige formål gælder, at områdernes anvendelse ikke er snævert bundet til de nuværende funktioner.  I rammerne er det angivet, hvilke funktioner der i dag  påtænkes placeret i områderne.  Kommunalbestyrelsen kan gennem sin sektorplanlægning eller på anden måde beslutte, at andre offentlige eller tilsvarende funktioner skal indpasses, såfremt anvendelsen er af samme karakter.

R - Rekreative områder

Områderne skal anvendes til rekreative formål i form af grønne områder, kolonihaver, ferie- og fritidsområder. Eksisterende stier og adgangsveje skal bevares og søges udbygget. Naturområder skal så vidt muligt sikres ved lokalplanlægning.

Grønne områder

På arealer udlagt til byparker, boldbaner, legepladser, nyttehaver og lignende kan der som hovedregel ikke opføres bebyggelse ud over skure m.v., som er tilknyttet driften i / af områderne.

Kolonihaver

Kolonihaveområderne er opdelt i varige og ikke varige kolonihaveområder.

Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges hverken helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelsen må kun meddeles, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses andet steds i kommunen. I tilfælde af nedlæggelse skal  der tilvejebringes et erstatningsareal.

Ikke varige kolonihaver kan nedlægges uden erstatningsareal.

Nyttehaver

Er områder, hvor der kan anlægges haver uden bebyggelse.

Ferie- og fritidsområder

Anvendes til campingpladser, feriecentre, lystbådehavne m.v.

Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem.

S – Sommerhusområder

Sommerhusområder skal anvendes til sommerhusbebyggelse og anden rekreativ anvendelse.

Grunde i sommerhusområder til sommerhuse skal mindst være 1.200 m².

Områderne skal fastholdes eller forbedres som attraktive ferie- og fritidsområder. Endagsturisme skal så vidt muligt sikres f.eks. gennem arealer til parkering og ophold samt sti- og vejforbindelser til strandarealer/naturområder og det overordnede stisystem.

I sommerhusområder er der udlagt rammer til fællesområder. Disse må ikke bebygges.

L - Landområder

Landområder er landzoneområder, hvor der er særlige kulturmiljøer, naturområder m.v. der gør, at der er behov for en særlig planlægning. Disse områder og anlæg skal udformes under hensyntagen til de specifikke forhold i området og det omgivende landskab i overensstemmelse med retningslinjerne for det åbne land.

T - Teknisk anlæg

Omfatter områder der er udlagt til trafikanlæg, forsyningsanlæg, kommunikationsanlæg, renseanlæg, vindmøller m.v.

Anvendelsen af områderne er meget forskellige efter anvendelsen, men det er en generel forudsætning at anlæggene med deres placering og udformning søges passet ind i omgivelserne og landskabet.

2. Bebyggelsens omfang og placering, facader, skilte, bevaringsværdigebygninger m.v.

Følgende bestemmelser gælder for hele kommunen, med mindre andet er anført under det enkelte rammeområde.

Hvor intet andet er oplyst om bebyggelsesprocent, bygningshøjde, afstandsbestemmelser og grundstørrelser, er det bygningsreglementets bestemmelser der gælder.

Bebyggelsesprocent

Den gældende bebyggelsesprocent er angivet under hvert rammeområde. Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglerne i det gældende bygningsreglement.

Bygningshøjder

De tilladte bygningshøjder varierer i forhold til de enkelte bygningstyper og -funktioner. Hvor intet andet er angivet reguleres den tilladte bygningshøjde via det gældende bygningsreglement.

Etageantal

Bygningers etageantal defineres ud fra følgende principper:

Bygninger i 1 etage er bygninger, hvor det ikke er tilladt at udnytte tagetage eller at etablere kviste. Der tillades hems på max. 4,5 m². Facadehøjden må ikke overstige 3 m. I bygninger med ensidig taghældning må den højeste facade dog være op til 4,5 m.

Bygninger i 1½ etage er bygninger, hvor der er mulighed for at udnytte tagetagen.

En udnyttet tagetage kan forsynes med kviste der maximalt dækker halvdelen af tagfladens længde eller / samt med en trempel der ikke overstiger 1,25 m.

Hvis tagetagen forsynes med kviste der dækker mere end halvdelen af tagfladens længde eller med en trempel der overstiger 1,25 m defineres denne som en hel etage.   Tagterrasser samt kældre, hvor henholdsvis gulvet og loftet ligger mere end 1,25 meter over terræn, skal medregnes som selvstændige etager.

Facadehøjde

Facadehøjden er defineret som højden fra naturligt terræn (niveauplan) til skæringspunktet mellem ydervæg og overside af tagfladen.

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger skal søges bevaret.

Udvendige ændringer på bevaringsværdige bygninger i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftninger af tage, døre og vinduer, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg.

Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter.

Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Af hensyn til helhedsudtrykket kan disse bestemmelser også omfatte bygninger, som ikke i sig selv er bevaringsværdige.

Bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3, og 4 ifølge SAVE-registreringen 92 i kommuneatlas for gl. Faaborg Kommune skal søges bevaret. Bygningerne må ikke nedrives før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort i mindst 4 uger og kommunen har meddelt ejeren om den vil nedlægge forbud mod nedrivning efter planlovens § 14, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, § 18, stk. 1 o- 4.

I de øvrige områder kan bygninger vurderes og reguleres efter samme metode, hvis der er formodning om, at de er bevaringsværdige eller nedrivningstruede.

Facader og skilte

Skiltning, udhængsskabe, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses bygningernes arkitektur og omgivelserne i øvrigt, og skal respektere og underordne sig facadernes opdeling med døre og vinduer, pilastre, materiale og farver.

Facadeskiltning skal begrænses til stueetagen og skal samordnes med den øvrige skiltning indenfor samme facade.

Lysskilte og belyste skilte skal være afdæmpede og afstemt efter forholdene og må ikke blænde eller blinke. Lysskilte må kun opsættes i center- og erhvervsområder.

Sokler, gesimser, tage og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri for skiltning

Gavlreklamer sidestilles med skiltning.

Stilladsreklamer må kun opsættes i forbindelse med renoveringer og lignende tidsbegrænsede aktiviteter.

3. Ubebyggede arealer: friarealer, veje, parkering, stier, terræn m.v.

Fælles opholds- og legearealer

I forbindelse med lokalplanlægningen eller ved byggesagsbehandlingen skal der fastsættes bestemmelser for størrelse af opholds- og legearealer.

Opholds- og legearealerne skal være af god kvalitet og skal have karakter af private/halvprivate arealer med beplantning. Altaner samt tagterrasser på mindst 4,5 m² kan i særlige tilfælde indgå i beregning af opholdsarealer.

Opholds- og legearealer kan etableres fælles for flere ejendomme, også i områder domineret af erhvervsbebyggelse.

I nye boligområder hvor når der kan opføres mere end 4 tæt-lave eller etageboliger eller flere end 8 åben-lave boliger skal der udlægges samlede fælles friarealer af en rimelig størrelse og placering til ophold og leg.

Ved indretning af boliger i eksisterende bygninger skal der udlægges opholds- og legearealer efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde, dog mindst efter Bygningsreglementets retningslinjer.

I områder udlagt til centerformål eller erhvervsformål, skal der udlægges fri- og opholdsarealer til eventuelle beboere, samt ansatte i butikker og virksomheder efter en nærmere vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Bynære områder

For rammeområder, der udgør en permanent bygrænse eller støder op til rekreative områder, skal tilgængeligheden mellem by og land sikres bedst muligt, dette kan f.eks. ske ved sammenbinding af stier i byen med stier og biveje i det åbne land.

Der skal foretages en visuel vurdering af byernes placering i landskaberne. Det kan føre til, at der stilles særlige krav til bebyggelser og beplantning i randzonen.

Det skal sikres, at det åbne land, som grænser op til bebyggelse bevares som naturområde eller dyrkes som landbrug og/eller skovbrug. Inddrages dele af større byudviklingsområder til ny bebyggelse, skal det vurderes, hvordan området kan indgå i en etapevis byafgrænsning i forhold til det samlede byudviklingsområde. I den vurdering indgår tilgængelighed, landskabelig indpasning og landskabets anvendelse på samme måde som ved en permanent afgrænsning.

Veje

Omgivelserne langs indfaldsvejene skal bearbejdes så de fremstår med et smukt helhedsudtryk Forskønnelsen kan bl.a. skabes via regulering af bygningsfacaderne, ved at undgå dominerende skiltning, reklamer, oplag m.v. samt  ved en samlet plan for beplantning langs vejene.

I forbindelse med lokalplanlægning eller vejprojektering vurderes behov og ønsker om særlige bestemmelser for vejudlæg og udstyr.

Parkering

Ved opførelse af ny bebyggelse eller ny indretning skal der sikres følgende antal P-pladser på egen grund eller ved tinglyst aftale på nabogrund:

  P-norm standard P-norm Ringe og Faaborg bymidte
Boliger    
Fritliggende enfamiliehuse 2 pr bolig 2 pr bolig
Dobbelthuse 2 pr bolig 1 pr bolig
Rækkehuse (tæt lav 2 pr bolig 1 pr bolig
Etagehuse 1,5 pr bolig 1 pr bolig
Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser og ældreboliger 1 pr bolig 0,5 pr bolig
Erhverv    
Dagligvarebutikker, Grill- og burgerbarer, spillehaller, døgnkiosker 1 pr 25 m2 etageareal 1 pr 25 m2 etageareal
Øvrige butikker, erhvervsformål, kontor- og serviceerhverv,
værksteds- og fabriksbygninger, o. lign.
1 pr. 50 m2 1 pr. 50 m2
Lagerbygninger 1 pr. 100 m2 1 pr. 100 m2
Hoteller 1 pr. værelse 1 pr. 2 værelser
Restauranter 1 pr. 5 siddepladser  1 pr. 10 siddepladser
Konferencerum, biografer, teatre, forsamlingslokaler o. lign 1 pr. 8 siddepladser 1 pr. 16 siddepladser
Idrætshaller og sportsanlæg
Det højeste antal ved entre
1 pr 10 personer som hallen må rumme
1 pr. 5 siddepladser
1 pr 10 personer som hallen må rumme
1 pr. siddeplads
Motionscentre, klubhuse o. lign. 1 pr. 25 m2 1 pr. 25 m2
Skoler og undervisningsinstitutioner 1 plads pr 125 m2 + 1 plads pr. 5 elever over 18 år 1 plads pr 125 m2 + 1 plads pr. 5 elever over 18 år
Daginstitutioner 2 pladser pr. 10 normerede børn 2 pladser pr 10 normerede børn

Hvor der er flere forskellige anvendelser af bebyggelser indenfor samme område kan vurderes om tidpunkter for anvendelser af p-pladser er forskellige således at behovet kan dækkes med fælles parkeringsarealer.

I områder med blandet anvendelse skal alle funktioner vurderes. Eksempelvis i et blandet bolig- og erhvervsområde skal der mindst være 2 p-pladser pr. bolig og udlægges mindst 1 p-plads pr 50 m² erhvervsareal.

Der kan i forbindelse med byggetilladelse vurderes i hvilket omfang alle parkeringspladser skal etableres ved nybyggeriet, eller om de skal udlægges til senere etablering, hvis det skønnes, at behovet ikke er så stort ved opførelsen af det aktuelle byggeris anvendelse.

Især i erhvervsområder kan der være meget forskel på behovet for parkeringspladser i forhold til anvendelsen af bygningerne. For at der efterfølgende kan ske anvendelsesskift, skal der altid udlægges 1 plads pr. 50 m² bruttoetageareal. I forbindelse med byggesagsbehandlingen vil det blive fastlagt hvor mange p-pladser, der skal anlægges vurderet ud fra et aktuelt behov. Hvis det efter ibrugtagning viser sig at behovet er større end det anlagte antal, kan kommunen kræve yderligere p-pladser etableret.

Der skal indenfor offentlige områder eller i tilknytning til hvert område sikres tilstrækkelige parkeringsmuligheder set i forhold til anvendelsen. Der kan i beregningen af parkeringsbehovet indgå vurdeinger af muligheden for dobbeltanvendelse. Fx kan to anvendelser i samme område have brug for parkering på forskellige tidspunkter af døgnet. 

I Ringe er der etableret en pakeringsford. Indbetalingerne til fonden går til etablering af parkeringspladser uden for egen matrikel. Der kan oprettese en tilsvarende fond for Faaborg.

Stier

For at bevare en god fremkommelighed skal eksisterende stier bevares for offentlighedens færdsel. Stierne etableres indenfor følgende kategorier:

  • Trafikstier, som er stier med fast belægning og evt. belysning indenfor byområder.
  • Rekreative stier, som er stier udlagt i grus, græs eller som trampestier. I lokalplaner, hvor det er relevant, skal det angives, hvordan der opnås adgang til det overordnede stinet. Hvis det kræver arealudlæg til stier indenfor lokalplanområdet, skal dette sikres i lokalplanen.

I kystnære områder skal der så vidt muligt sikres stiadgang til og langs kysten.

Beplantning

I forbindelse med lokalplanlægning og byggemodninger skal der tages hensyn til hel eller delvis bevaring  af den eksisterende beplantning. Ny beplantning skal udføres i overensstemmelse med stedets/egnens karakteristiske beplantning. Der skal så vidt muligt anvendes danske arter, når der tages stilling til plantevalg.

Hegning mod rekreative områder og det åbne land må kun etableres som levende hegn, eventuelt suppleret med trådhegn på egen grund. Via en lokalplan kan der etableres andre bestemmelser såfremt man ønsker at opnå et specielt udtryk i et område.

Terrænregulering

For at undgå ødelæggelser og ændringer af det eksisterende landskab skal terrænregulering i større omfang begrænses.

Terrænregulering på mere end +/- 0,5 m og nærmere skel end 0,5 m forudsætter særlige tilladelse

Terrænforskelle skal så vidt muligt optages ved forskydning af bygningsniveauerne, eller der skal bygges langs med terrænkoterne med forholdsvis smalle bygningskroppe.

Eventuelle detaljerede regler for terrænregulering i de enkelte områder fastsættes via lokalplan.

4. Tekniske forhold, miljø, forsyning, spildevand,antenne m.v.

Miljøforhold

Støj

Lokalplaner skal sikre, at både støjende og støjfølsom bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, indrettes og om nødvendigt afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes.

Hvis der i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan er tvivl om hvorvidt de nye funktioner kan overholde de vejledende støjgrænser i forhold til omgivelserne  skal der udarbejdes en redegørelse om de støjmæssige forhold. Via lokalplanen skal der stilles krav om foranstaltninger der sikre overholdelse af de vejledende grænseværdier.   Jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening Der skal arbejdes for, at lokalplaner medvirker til at undgå gener fra for eksempel jordforurening, røg, lugt og anden luftforurening. Virksomheder skal overholde de krav til begrænsning af forurening (røg, luftforurening, vibrationer, støj etc.), der fremgår af lovgivningen. Ved afgørelse af konkrete forureningssager vil kommunen som udgangspunkt følge Miljøstyrelsens vejledninger.

Inden anvendelsen af arealer, hvor der er kortlagt forurening efter Jordforureningsloven (V1/V2-kortlagte arealer), ændres til mere følsom anvendelse, skal der søges om kommunens tilladelse. Vilkårene i tilladelsen udarbejdes af Region Syddanmark.

Forsyningsanlæg

Uanset rammebestemmelserne i øvrigt kan der gives mulighed for anlæg, som er nødvendige til områdets forsyning. Det er en forudsætning at anlæggene placeres, udføres og anvendes under størst mulig hensyntagen til området.

Bassiner til opsamling af regnvand skal indrettes, så de kan indgå som et rekreativt element i bebyggelserne.

Varme og energiforsyning

Ny boligbebyggelse skal fortrinsvis opføres som lavenergibebyggelse indenfor lavenergiklasse 1. Ved lavenergibebyggelse bortfalder evt. tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg.

Såfremt der udarbejdes lokalplaner, som ikke stiller krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse, skal det sikres, at ny bebyggelse ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, såfremt der er mulighed for dette.

Der må ikke etableres bygninger baseret på elopvarmning. Undtaget er midlertidige bygninger og sommerhuse. Såfremt der etableres alternativ opvarmning som solvarmeanlæg, jordvarme samt varmepumper eller lignende, kan der ud fra en konkret vurdering meddeles dispensation fra evt. tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning

Vindmøller 

Minivindmøller må kun opsættes i erhvervsområder og det åbne land og kun under forudsætning af, at de ikke er til gene for naboer.

Solcelle anlæg

Opsætning af solceller og solfangere på bygningens tagflader må kun ske efter følgende retningslinjer:

  • Solceller og solfangere skal etableres som en integreret del af bygningens samlede udtryk. Der skal de som hovedregel integreres i tagfladen eller have samme hældning som tagfladen.
  • Solceller og solfangere skal som hovedregel have sort kant og må ikke være reflekterende.

Spildevand

Alle nybyggerier og større ombygninger skal separatkloakeres. Der skal, såfremt forholdene tillader det, etableres nedsivning som alternativ til tilslutning af regnvand til spildevandssystemet.

Antenner

Der er ikke tilladt at opstille individuelle udvendige antenner. I særlige tilfælde, hvor der ikke er adgang til fibernet / fællesantenne, kan der dog gives tilladelse til separate antenner.

Hvor parabolantenner tillades opsat kan disse placeres fritstående eller på bygning såfremt overkanten ikke placeres højere end 1,80 m over terræn.

Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til opsætning af antenner til erhvervsformål samt til radioamatørvirksomhed og lignende, når det skønnes at kunne ske uden genevirkning for omgivelserne.

Master

Det skal sikres, at master og antennesystemer indpasses i omgivelserne med størst mulig hensyntagen til især værdifulde bebyggelser, bymiljøer, landskaber og til naboer.

Nye antennesystemer bør så vidt muligt etableres på eksisterende master eller på høje bygninger, som f.eks. industriskorstene, siloer eller fabriksbygninger.

Oplag

Udendørs oplag må kun ske i erhvervsområder. Oplaget må ikke være skæmmende og skal afskærmes. Oplag af lette materialer skal sikres f.eks. ved overdækning.

I boligområder i byzoner er henstilling af ikke indregistrerede køretøjer, campingvogne o.lign ikke tilladt.

5. Detailhandel

Butikker kan etableres inden for den fastlagte detailhandelsstruktur, som fremgår af retningslinjerne om detailhandel i afsnit 4.

Detailhandelsområder og rammer for udbygning og butiksstørrelser fremgår af hovedstrukturens afsnit om detailhandel og - bestemmelser for de enkelte lokalområder. For hver detailhandels¬område er der fastlagt en samlet arealramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål med angivelse af den maksimale butiksstørrelse for de enkelte butikker.

Ud over mulighederne indenfor bymidteafgrænsningerne og lokalcentre kan der placeres enkeltliggende butikker til lokal forsyning med et maksimalt butiksareal på 300 m².

Kommunalbestyrelsen vil være tilbageholdende med at tillade enkeltliggende butikker uden for de afgrænsede områder, da et af de overordnede mål er at skabe koncentrerede indkøbsmiljøer i bymidteområderne.

Der skal under alle omstændigheder være mindst 500 m mellem enkeltliggende butikker og bymidteafgrænsningerne.

Der kan desuden etableres mindre butikker, der ligger i tilknytning til en produktionsvirksomhed til salg af egne produkter på følgende vilkår:

  • Butikkens størrelse skal stå i rimelig forhold til de produkter, som virksomheden selv producerer,
  • Butikken skal ligge i tilknytning til den virksomhed, der producerer de varer, som forhandles i butikken.

I særligt udpegede erhvervsområder, samt i lokalbyer og landsbyer kan der planlægges for butikker med særligt pladskrævende varegrupper (biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer) Den maksimale butiksstørrelse fremgår af rammerne for lokalområderne.

Lokalplaner for områder med detailhandel skal fastlægge butikstyper (dagligvarer, udvalgsvarer og/eller butikker til særligt pladskrævende varegrupper) samt maksimale butiksstørrelser.