Større lokalby
Beskrivelse af området
Årslev/Sdr. Nærå ligger mellem et landbrugsområde mod syd og grusgravsområdet mod nord. Landbrugsområdet har flere mindre skove, men er ellers uden særlige landskabelige elementer. Grusgravområdet er under kraftig forandring fra et fladt landbrugslandskab til et sølandskab udnyttet til natur- og fritidsområde.
Byen er en langstrakt bebyggelse uden noget egentligt centrum. De forskellige byfunktioner er spredt over hele bebyggelsen. Der er to områder med butikker, Bøgehøjvej/Overvejen og Stationsvej.
Et vigtigt træk i byen er de grønne områder langs Vindinge å, som strækker sig hele vejen gennem bebyggelsen.
Den fremtidige udvikling
Der er udarbejdet en helhedsplan for Årslev / Sdr. Nærå. den peger på en byomdannelse ved Bøgehøjvej hvor der gives mulighed for forskellige byfunktioner for at skabe mere samlende aktivitet i området. Desuden fastlægger den de overordnede linjer for en udbygning af byerne mod syd.
I kommuneplan 2013 udlægges areal syd for Bøgehøjvej som 1. etape af en kommende byudbygning.
Rammer for Årslev / Sdr. Nærå
Â
|