Faaborg-Midtfyn Kommune
 
Faaborg-Midtfyn Kommune
Rammer for lokalplanlægningen

Du er her: Forside Rammer for lokalplanlægningen Nr. Lyndelse / Nr. Søby

Nr. Lyndelse / Nr. Søby

Større lokalby

Beskrivelse af området

Landevejen Odense - Faaborg har haft stor indflydelse på Nr. Lyndelse / Nr. Søby.

Nr. Lyndelse er stadig domineret af landevejen selv om den nye forbindelse syd om Nr. Lyndelse til Svendborgmotorvejen har aflastet trafikken gennem byen. Ved Nr. Søby er der for flere år siden etableret en omfartsvej. Disse nye vejanlæg betyder at mulighed for en adgang til landområdet øst for byerne, et varieret landbrugsland, er begrænset.

Tilgængeligheden til de øvrige områder er derimod god. Mod vest er landskabet præget af skove, vandløb og Nr. Søby Sø. Nordøst for Nr. Lyndelse ligger et større moseområde og Bramstrup Gods dominerer landskabet mod nordvest.

Mellem byerne er et åbent område, som er friholdt for bebyggelse, da det delvist består af en opfyldt slugt samt landskabet omkring Carl Nielsens Barndomshjem.

Nr. Lyndelse / Nr. Søby har haft en stor bolig udvikling i de seneste 10 år. En udvikling som dog er stagneret de sidste år, da der ikke kunne skaffes byggegrunde.

Øst for Holegyden mod den bevaringsværdige landsby Lumby ønskes ikke byudvikling, idet dette vil ødelægge helhedspræget af landsbyen. Området syd og vest for Carl Nielsen Barndomshjem ønskes friholdt for bebyggelse for at fastholde det landskabspræg fra dengang, Carl Nielsen boede der.

Den fremtidige udvikling

1. etape af boligudbygningen vest for Albanivej er lokalplanlagt og forventes startet i 2013. Det omfatter ca halvdelen af dette byudviklingsområde. Der er også rummelighed i til nye boliger ved Skovrevlgyden. Det vurderes at disse udbygningsmuligheder vil dække det behov, som vil være indenfor planperioden.

På længere sigt planlægges, at arealerne syd for Langagergyden kan udlægges til boligformål.

Rammer for Nr. Lyndelse / Nr. Søby


Generelle rammebestemmelser

Rammer for Nr. Broby

Hovedstruktur